Musik
i midi-format                                                                          Godt lydkort = god lyd         

             

       Musiksiden

 

Klik på fagotikonerne for at høre musikken.

 
"Gråtoner" for cello og fagot
Klik for at høre musikken

Gråtoner for 

cello og fagot

Gråtoner har jeg skrevet i 1996, til en maleriudstilling i "Kunstbygningen Filosofgangen" i Odense, i anledning af Anna Marie Carstensen og Ralf Saardes udstilling, hvor den blev uropført den 23./9.-1998 af Susanne og Erik Carstensen (min kone og mig). Stemmerne arbejder mod hinanden, hvilket skulle virke som om cellostemmen er i en mørkere sindsstemning end fagotten.
Noderne kan udskrives her fra siden i PDF format.
Åbn fagotstemmen.
Åbn cellostemmen.
Åbn partituret (måske ikke nødvendigt).

Blæserkvintet
Klik for at høre musikken

Blæserkvintet

1. sats: Allegro

Kvintetten er skrevet i 1997 fordi jeg fik lyst til at prøve udfordringen med flere stemmer. Desværre er den ikke blevet spillet endnu. Hvis der findes en blæserkvintet, som har lyst til at se nærmere på noderne, kan de rekvireres hos mig.
Klik for at høre musikken

Blæserkvintet

2. sats: Adagio

2. sats er i to dele, den første går meget roligt, men pludselig begynder en meget banal fuga, som dog bliver ødelagt flere gange af klarinetten.
Klik for at høre musikken

Blæserkvintet

3. sats: Dans

3. sats er en dans i latinamerikanske rytmer. Først sambapræget så en mellemdel

i bossa nova og til sidst en reprise.

Sonate for fagot og klaver
Klik for at høre musikken

Sonate for fagot og klaver 1. sats: Allegro

 

Sonaten er skrevet i 1999 - 2001. Det første forløb består af to jævnbyrdige temaer som bliver spillet samtidig, dernæst et kort afsnit med betoninger uden for takten, hvilket vender tilbage flere gange. Fagotten får et tema med kontrapunkt i klaverstemmen og en variation af temaet bliver til en klaversolo. Sonaten er tilegnet solofagotist i Odense Symfoniorkester: Morten Østergaard, som begyndte sit musikalske fagotliv hos mig.
Brudstykker af alle tre satser fra uropførelsen
Klik for at høre musikken

Sonate for fagot og klaver 2. sats: Andante

1. del af 2. sats skifter flere gange mellem tempo 1 og tempo 2 og lige inden allegrettoen smelter de to tempi sammen til et. 2. del er en allegretto leggiero. Satsen slutter som den begyndte.

Sonate for fagotog klaver 3. sats: Allegro

3. og sidste sats er en hurtig sats i 6/8. takt. I starten er fagotstemmen jævnbyrdig med klaverstemmen. På et tidspunkt skifter taktarten til  /4. dele, hvilket sammen med "poco meno mosso" virker langsomt. Så kommer der en "alla rustica" del, som er et forsøg på at give en dansk landlig stemning. Noderne er skrevet i trioler, men det lyder som 3/4. takt og på et tidspunkt glider det over i 6/8. takt. En lille tango har også sneget sig ind, før temaet fra begyndelsen kommer igen, dog nu reduceret til 5/8. takt. Satsen slutter dog i 6/8. takt.      

Klik for at høre musikken
Suite for klaver, fagot og klaver

Suite for klarinet, fagot og klaver

1. sats

Trioen er skrevet i sommeren 2008 på bestilling af "Glinka Trio".
Den blev uropført i "Gl. Holte Kirke" den 21. september 2008

desuden opført i "Engholm Kirke" i Allerød den 28. september.
Link til noder, og optagelse fra uropførelsen

Suite for klarinet, fagot og klaver
2. sats, "Leg"

 

Suite for klarinet, fagot og klaver
3. sats "Koral"

Da uropførelsen skulle være i en kirke, passede det fint med en koral, som mest ligner en salme. Klaveret spiller koralen traditionelt, mens klarinet og fagot spiller mod hinanden i atonal stil.

Suite for klarinet, fagot og klaver
4. sats
"Vals"

 

Suite for klarinet, fagot og klaver
5. sats "Blues"

 
Forside

 

Forside

Vinavl


Vinavl for begyndere.

 


 

Fagotrør

 

Etyder