<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="1252"%> Vinavl
Fagot
  Min "store" vingård plantet i 2006
vinjafyn.dk
Fra have til vinmark
Eskemosegyden

vinmarken, Langegyde,
billeder.
Foreningen af danske vinavlere.
Video med vinpresning.
   
 

Vinavl for begyndere
Af Erik Carstensen medlem af "Foreningen af Danske Vinavlere " nr. 1996

Jeg har i 2003 overtaget en ejendom med knap 1 hektar jord, så ud over en lille løvskov, og en blomstereng fik jeg lyst til at lave min første vinmark. Efter at have læst den fremragende bog:"Vinavl i Danmark", af Benny Génsbøl og Jens Michael Gundersen, gik jeg igang.
Sorter .
Vindyrkning i Danmark bredte sig hurtigt, da rødvinsdruen "Rondo" kom til landet. Det er en sort, som er meget velegnet at dyrke i Danmark på grund af en række formidable egenskaber: Tidlig modning, sukker/syre indhold ved høst og tyk skal. Rondo bærer så mange klaser, at man er nødt til at tynde kraftigt ud i sommerens løb. Den er ret sund, men kan  dog få meldug og vinskimmel.

Jeg startede med 24 planter, som jeg købte i en planteskole og de var dyre. I dag kan de findes på internettet til rimelige priser.
Efterhånden er denne vinmark i på Langegyde i Vester Skerninge udvidet med "Zalas Perle", som er grøn og "Leon Millot" som er blå.
De første plantede jeg med 2 m. mellem rækker og også 2 m.mellem planterne. Nu er der blevet plantet podede planter (for at undgå vinrodlus) mellem de 3 årige planter, "Rondo" og "Zalas Perle" i håb om at 1 m. mellem planterne ikke er for tæt, "Leon Millot" er meget kraftig voksende, så der har jeg beholdt afstanden på 2 m. mellem planterne.
Ialt har jeg 60 Rondo, 15 Zalas Perle og 5 Leon Millot.
I 2006 fik jeg mulighed for at lave en større lidt vingård i Åstrup ved Faaborg som jeg har kaldt Vinjafyn.
Stiklinger.
Det har hele tiden været meningen at udvide med flere planter, men da de var dyre, ville jeg gerne selv prøve at lave stiklinger.
Jeg fik i januar 2004 af en venlig vinavler nogle stiklinger, som jeg fik til at slå rod.
Jeg satte et akvarium med 10 cm. vand i bunden, opvarmet til 22 grader med et akvarievarmelegeme med termostat. Over det lagde jeg en træbund med et klæde, som kunne nå vandet. Dernæst ca. 10 cm "så-og-prikle-jord", som stiklingerne blev plantet i, over det hele lagde jeg klar plastic.
Forinden vaskede jeg stiklingerne i en atamon opløsning for at forhindre svampeudvikling. Ifølge nye forsøg er det en god ide, at lægge stiklingerne i 45 grader vand i ½ time, det skulle dræbe sygdomme og lignende.
Stiklingerne var kraftige et årige grene med 3 eller 4 knopper, de to nederste kan man skære væk. Grenstykket som har siddet tæt på stammen er bedst.
Da saftstigningen begyndte, var jeg bange for at de skulle forbløde, men det så mere dramatisk ud end det var og ret hurtigt kommer der  blade, men først i Marts fik de første stiklinger rod.
Planterne blev forsigtigt sat i urtepotter med en plasticpose over, det fugtige klima inden i posen bevirkede at planterne pludselig blev fyldt med gråskimmel , så plasticposerne kom væk i en fart, mere atamon sprøjtet på og planterne blev reddet.
Det er svært at få nok lys på bladene om vinteren, så måske er det en bedre ide, at vente med det hele indtil marts. Grenene kan klippes af inden de får hård frost, og gemmes i kølig, fugtig jord indtil de tages op.
Når planterne i maj skal ud, tåler de ikke sol med det samme, man kan hærde dem, ved at bære dem ud i skyggen på varme dage.
Man kan også lave stiklinger i det fri, da kan man erstatte akvariet med et bed i haven dækket med hvidt plastik. Husk at vande.
Man kan også lave sommerstiklinger, der skal man også bruge årgamle grene af blyanttykkelse, gerne 20 cm. lange. Små sideskud kan slå rod, hvis man brækker eller skærer dem af, så der følger lidt af hovedgrenen med.
De må kun have et eller to blade og sættes lyst og varmt uden direkte sol med plastic over, for at holde på fugtigheden. Det går hurtigst i jord, men om sommeren kan det også lade sig gøre i vand.
Espalier
Jeg har valgt opbindingssystemet "Dobbelt Guyot", Den flerårige stamme kommer ikke over 65cm. De to frugtbærende skud bindes til en ståltråd 60 cm over jord og de bliver skiftet ud hvert år i marts. Se også min side, www.vinjafyn.dk/espalier.html
Plantning.
Her henvises til Bent Købkes hjemmeside.
Jeg har fået lidt erfaring med plantning i lerjord. jeg pløjede to fuger mod hinanden og plantede de første 24 planter direkte i jorden. Det viste sig, at rødderne havde svært ved at trænge gennem den tørre ler i sommeren 03. Ved plantning af de følgende vinplanter gravede jeg et dybt hul og blandede grus/sten og jord og lidt ler. Disse planter blev så store på et år, som de første efter to år og ingen gik ud.
Læhegn.
Min vinmark ligger på en åben flad mark, så for at skabe læ, fandt jeg nogle flethegn, som skulle kaseres, de blev kortet ned til 1,20 m. og stillet op ad dyrehegnet mod vest og øst. Mod nord er der levende hegn . Rækkerne er syd/nord, hvor der gerne må lufte lidt for at holde planterne tørre og fri for svampeangreb.

Syre.
Syrebalancen i vin er overordentlig vigtig, den skal helst skal være på ca.7 g/l. når vinen er færdig. Hvis planterne og klaserne får for lidt sol og varme, bliver syreprocenten for høj. Syre består af mange forskellige syrer. En del af syren er æblesyre, som smager dobbelt så surt som mælkesyre, i rødvin er det ikke normalt med æblesyre. Ved at lade vinen gennemgå en malolaktisk gæring, bliver æblesyren omdannet til mælkesyre og smagen bliver blødere, samtidig stiger PH værdien. Det kan man læse om i Claus Prahls artikel fra bogen "Fra vand til vin". Man kan reducere syren i vinen ved at bruge (dobbeltsalt) i en nøje afmålt del af vinen, derved fjerner man al syren, følg Knud Kruses anvisning! man kan også bruge kridt, men det fjerner kun vinsyren. Hvis vinen ved høsten kun er lidt for sur, og man har en formodning om, at der er en del æblesyre i (umodne druer), kan man håbe på, den malolaktiske gæring er nok. Hvis man reducerer syren i sådan en vin, kan det ende med en kedelig vin.


Høst 2005.
Høstskema 2005 i Excel.
Høstskema 2005 i Pdf.

Klik på billederne fra høsten 2005.
Der blev konstateret meldug (Oidium tuckeri) i Rondo stokkene først i oktober og jeg høstede den 11. oktober. Druerne var modne og de få skadede blev sorteret fra.


Rondo med meldug.
 

Rondohøst ved
ladevindue.
sukkermåling med refraktometer
Sukkermåling med refraktometer.
Langegyde,
V. Skerninge.
Susanne
Susanne med Rondokurve.
Rondo
Rondo efter maceration
og presning.
Høst af druer i november
Grønne druer på
Fyens Hoved.


Høst 2006.
Jeg og Mogens   Maceration   Susanne og Linea
Jeg, Jesper og Mogens   Høst 2006   Stålbeholder med tæt flydelåg

Resultatet blev ca. 80 l. rødvin af modne Rondo, med lidt Leon Millot og Regent.
Nogle få planter havde meldug, dem gærede jeg for sig selv, men ser ikke ud til at have taget skade.
Af grønne druer blev der ca. 10 l. hvidvin af Zalas Perle.
Rødvinen:
80 oechle
6 syre
3,60 PH
Vinen macererede (gærede på knuste druer med skal) i 8 dage. Derefter presning og normal gæring ved 15 grader. Efter færdiggæring gennemgik vinen malolaktisk gæring ved 25 grader. Efter omstikning fik den en let svovling og står nu køligt på ståltank med tæt flydelåg. For at få vinsten til at udfælde sig, skal den helst køles ned til frysepunktet i to dage, men ståltanken er tung, jeg er nødt til at finde på et system med en lille vogn.

Høst 2007og 2008 Vinjafyn.

   
Oversigt.    
Sorter
   
Stiklinger
   
Espalier (vinjafyn)

   
Syre og
Malolaktisk gæring
   
Plantning
   
Læhegn
   
Høst 05
   
Høst 06
   
Høst 07 og 08
   
Kontakt.