Søskende til Erik Carstensen
Forsiden af hjemmesiden     Carstensen/Rasmussen slægten    
 


Arne Carstensen

* 8./6.-1937
gift med
Vera Carstensen født Lyngsø
*8./1.-1941



 



Kirsten Dela
født Carstensen
* 9./5.-1939
gift med Carl Dela
*18./1.-1037
3 børn

 

Ruth Jensen
født Carstensen
* 23./9.-1941
gift med Poul Stockfleth Jensen
* 7./7.-1942
5 børn




Anna Marie Carstensen
* 16./2.-1943
1 barn med Gunnar Mikkelsen

Hjemmeside med hendes malerier:
www.annacarstensen.dk

EC

Erik Carstensen
* 4./3.-1945
gift med
Susanne Carstensen født Rasmussen
2 børn
Biografi



Biografi

Tidligere gift med
Minna Carstensen
født Nielsen
* 18./9.-1942, død

Minna Carstensen mor til:
Anders Carstensen
* 5./5./-1969
Søren Carstensen
* 6./12.-1973

Lars Dela
* 13./11.-1965

Ole Dela
* 1./10.-1967

Birgitte Dela
* 25./2.-1970 - 2016

Carsten Stockfleth Jensen
* 16./1. 1965
Klaus Stockfleth Jensen
* 14./8.-1966
Martin Stockfleth Jensen
* 14./8.-1966
Rita Stockfleth Jensen
* 21./11.-1968
Poul Erik Stockfleth Jensen
* 1./4.-1975
 

Gudmund Mensalter
* 28./11.-1964

Mogens Carstensen
* 1./10.-1973
far til Rosa Lui Bæk Brogaard

Jesper Carstensen
* 29./8.1976
far til Linea Eleanor Carstensen
og Lauge Tristan Carstensen

Søskende til Susanne Carstensen (født Rasmussen)
 

Susanne Carstensen (født Rasmussen)
*24./7. - 1950
gift med Erik Carstensen
4./3. - 1945
to børn:
Mogens Carstensen
*1./10 - 1973
Jesper Carstensen
*29./8. - 1976

Anna Charlotte Rasmussen
*1./12. - 1951
3 børn:
Rune Bjarke Macdonald
*13./4. - 1974
Rasmus Macdonald
*9./8. - 1977
Miriam Macdonald
*27./5. - 1979
Hjemmeside med malerier: www.kunstgaragen.dk

Karen Rasmussen
*5./4. - 1953
3 børn:
Julie Rasmussen
*12./5. 1972
Bitten Rasmussen
*31./8.1973
Ninka Rasmussen
*1./11. - 1979 - 2024

 

 


Susanne Carstensen     Anna Charlotte Rasmussen     Karen Rasmussen
 

 

Susanne Francisca Carstensen
Livsbeskrivelse, skrevet i januar 2024.
 

Jeg blev født i Odense på sygehuset den 24./7.-1950.
Mine forældre Else Gertrud Rasmussen (født Jensen) og Rasmus Viggo Rasmussen boede i en lille 2.vær. lejlighed på Schacksgade i Odense.
Jeg blev døbt i Vor Frue Kirke i Odense.
Den 1./12.-1951 blev min søster Anna Charlotte Rasmussen (Lotte) født og den 5./4.-1953 blev min yngste søster Karen Rasmussen født.
Det begyndte at knibe med pladsen, så mine forældre fik bygget en villa på Holstedvej 25 i Odense.
Her voksede vi op i trygge omgivelser. Der var mange børn i kvarteret, så der var ikke mangel på legekammerater.
Der var en lille forhave, som min mor holdt. Den var virkelig smuk. I baghaven var der et skur. Der var plankeværk hele vejen rundt om baghaven og jeg husker, at vi plukkede bl.a. solbær og vi holdt græsset fri for mælkebøtter.
Om lørdagen skulle vi børn rive og feje fortovet. Det udløste ugens lommepenge.
Der blev spillet meget rundbold og løbet på rulleskøjter.
Mælkemanden kom med hest og vogn og satte det aftalte antal flasker på trappen. Om vinteren hakkede fuglene i kapslerne. Der kom også en fiskebil en gang imellem. Den lokale købmand Madsen bragte varer ud, og der var altid et kræmmerhus med bolcher med (gratis).
I nærheden af Holstedvej blev der efterhånden bygget en masse lejligheder (Odinsparken) og også et butikstorv hvor vi handlede for de penge, som min far (der var vinduespudser) fik for at pudse forretningsvinduerne.
Der var både købmand, slagter, bager og grøntsagsbutik!
I Odinsparken var der også en festsal, hvor vi gik til dans.
Derhjemme havde vi ”pige i huset”, så min mor kunne få fred til at øve sig på sin violin.
Vi tre piger skulle også øve os. Vi fik alle tre klaverundervisning. Da jeg var omkring 10 år, startede jeg på celloundervisning. Det blev jeg træt af, så jeg holdt op igen.
Da jeg blev 12 år, ønskede jeg selv at starte med celloen igen, og denne gang holdt jeg ved. Min søster Karen startede på violin, og Lotte holdt op med klaveret. Hun ville hellere tegne og male.
Mine forældre spillede meget kammermusik sammen med deres venner.
Vores nærmeste legekammerater var genboens børn. Deres far var en dygtig tegner. Han spillede violin, så hele deres familie blev af og til inviteret over til os, hvor der blev spillet strygekvartet.
Jeg ville hellere lege med mine kammerater og søskende, men jeg var nødt til at spille med på celloen. Det passede mig overhovedet ikke.
Efter 7. klasse på Højstrupskolen, kom jeg ind på Odense Katedralskole i 1. real i 1964.
Der havde jeg et par dejlige år med gode kammerater og lærere. Især vores engelsk- og musiklærerlærer Gustav Jahn var helt enestående. Han fik mig med til en masse sjove arrangementer med musik, så det blev pludselig meget sjovere at spille og jeg kunne se et formål med at øve mig og lære at spille både på celloen og klaveret. Gustav Jahn tog også vores klasse med til Skotland. En fantastisk tur, som jeg aldrig glemmer.
1./9. 1966 blev jeg optaget på forskolen på Det Fynske Musikkonservatorium og samtidig startede jeg i 1. G på Katedralskolen. Det blev for hårdt for mig, og jeg var nødt til at vælge.
Jeg valgte musikkonservatoriet, og det har jeg aldrig fortrudt.
I sommerferien 1967 fik jeg et ophold på Skamlingsbanke Ungdomsskole. Der spillede jeg klaver til gymnastik. Det ophold nød jeg meget.
På konservatoriet fik jeg mulighed for gratis orgelundervisning, så jeg havde i 3 år orgelet som tillægsfag. Det gav mig mulighed for et job som organist. Først i Ryslinge Frimenighed i foråret 1968 og fra 1970 til 1974 i Sanderum Kirke. Sommeren 1968 var jeg på et musikstævne på Schloss Reinbek i Tyskland.
Det var et fantastisk stævne med både orkesterspil, kammermusik (af og til udendørs i parken), korsang, folkedans m.m. Aftenhygge i kælderen med mere sang. Jeg skulle følge med min konservatoriekammerat Bjarne (senere koncertmester i Odense Symfoniorkester). Da vi skulle med toget hjem, kom der en sød ung, lidt genert, mand fra Kolding, som tilbød at køre os hjem. Han spillede obo. Det var Erik!
Jeg ringede hjem og fortalte, at Bjarne og jeg havde fået kørelejlighed med en oboist fra Kolding, som gerne ville køre os helt hjem. Min mor insisterede på at hente os i Kolding. Erik var meget galant og bød på gode bøffer på Western Saloon i Kolding, mens vi ventede på min mor.
Erik fortalte, at han skulle på installatørskole i Odense sammen med sin gode ven Svend. Jeg tænkte meget på Erik, og da jeg fik et julekort fra ham, lagde jeg meget i det. Det gjorde min mor også. Hun troede vist, at jeg havde mødt ham i smug!
Julekortet åbnede op for kontakt. Jeg er bange for, at min søster Lotte og jeg var skyld i, at Erik og Svend blev sagt op i de værelser, de havde lejet sig ind i. Der måtte åbenbart ikke være pigebesøg på værelserne.
Svend købte huset på Hjallesevej 249, hvor Erik så lejede sig ind. Erik og jeg spillede mange duetter det forår. Jeg var meget forelsket og syntes, der gik alt for lang tid, men endelig fik jeg mit første kys.
Efterhånden var jeg også mere på Hjallesevej end i det værelse, jeg havde lejet i Kronprinsensgade tæt ved konservatoriet.
Den 25./5.-1969 blev vi ring-forlovet, og kort efter købte vi ejendommen Reventlowsvej 67 i Odense. Her kunne vi råde over to lejligheder på 1. sal.
Ejendommen kostede 60.000 kr. med 5.000 kr. i udbetaling. Vi tjente penge ved Eriks vinduespudsning om lørdagen og mit organist job i Ryslinge. Efterhånden fik vi vores konservatorie-kammerater ind i flere af de andre lejligheder.
Erik tog undervisning i obo og klaver sideløbende med sit installatør studie og kom ind på musikkonservatoriet med start efter sommerferien i 1969.
Den 1./8.-1970 blev Erik og jeg gift i Sanderum Kirke, hvor jeg var blevet ansat om foråret.
Erik gik i forskolen på konservatoriet i to år med obo, men bestod ikke prøven til hovedskolen.
Fagottisten Hagbard Knudsen tilbød Erik at undervise ham i fagot. Han gik til undervisning hele sommeren og øvede fra morgen til aften. Der blev lavet en ekstra optagelsesprøve til Erik med fagot, og han bestod!!
Oven i købet bestod han optagelsesprøven til hovedskolen allerede efter 1 år, derefter Diplomeksamen i 1976 og Musikpædagogisk eksamen i 1978.
Jeg fik min Diplomeksamen i foråret 1972 og var første gang assistent i Odense Symfoniorkester den 8./10.-1972.
1./10.-1973 blev Mogens født. Fantastisk. Jeg måtte af og til malke mælk ud, som Erik kunne give Mogens i sutteflaske, hvis jeg spillede til koncert i andre byer.
Vi havde ikke ret mange penge, men Eriks søskende havde fået børn før os, så jeg kunne låne både ventetøj og børnetøj. Det var dejligt.
Jeg fortsatte med at tage celloundervisning af og til, samt assisterede både i Odense og Sønderjyllands Symfoniorkester.
Den 1./4.-1975 blev jeg fastansat i Odense Symfoniorkester.
29./8.-1976 blev Jesper født. Fantastisk! Der var ikke meget barselsorlov, men vi klarede det. Mogens startede i børnehave på Palnatokesvej og efter et stykke tid, startede Jesper i vuggestue samme sted.
Erik fik en kontrakt med Det Kongelige Kapel i et halvt år i foråret 1978. Derefter vandt han en konkurrence i Ålborg Byorkester med start i august 1978. Erik underviste også på konservatoriet i Ålborg. Det betød, at jeg var meget alene med børnene i hverdagene, og der var altid brug for en barnepige, når jeg skulle spille til koncert. Vi havde stor glæde af Åse, som boede i lejligheden lige under vores. Også Bedste (min mormor) var helt uundværlig. Hun var altid klar til at hjælpe os.
Erik vandt sidst i 1978 en stilling i Odense Symfoniorkester med start 1./1. – 1979. Vores økonomi var blevet lidt bedre, så i december 1978 flyttede vi til et dejligt hus med plads til både børn og musik på Ellekærsvej 18 i Odense.
I 1979 købte vi en lille hytte ved Bøgebjerg strand (Bøgebjergvej 118). Vi havde i et par år holdt sommerferie på campingpladsen, så vi var blevet glade for området. Meget børnevenligt. Vi købte også en sejljolle, så vi kunne sejle til Romsø og også fange fisk til aftensmaden.
Nogen få gange flottede vi os med campingture sydpå. Bl.a. Frankrig, Jugoslavien (Istrien), Italien og Spanien. Vi medbragte et stort villatelt. Dejlige ture!
Lejen af grunden ved Bøgebjerg strand steg volsomt i 1994, så vi ville hellere bruge penge på et sommerhus ved Fyens Hoved. Vi faldt for Alpehau 37, hvor der var mere plads. Der var fine forhold både til Eriks surfing og vores fælles gåture. Også god plads til Mogens og Jesper og deres venner.
I 1996 købte vi en lejlighed på Lerholm Vænge i Rødovre til Mogens. Mogens var blevet optaget på seminariet i Skovlunde ved København, og det var svært, nærmest umuligt, at finde en ledig lejlighed.
Jesper gik på Skt. Knuds Gymnasium i Odense, der mødte han Ann-Sofie Andersen. De blev kærester og flyttede sammen på 1. salen af Hjallesevej 249.
I år 2000 skulle Jesper og Fie på Lærerskolen i Ollerup. Derfor købte vi Langegyde 42, Vester Skerninge. Der var god plads og en dejlig lade til værksted!
Vi plantede en lille vinmark der, for vi planlagde, at vi selv skulle bo der, når Fie og Jesper var færdige med lærerskolen.
År 2003 den 18./11. blev Linea født. Fantastisk at få et barnebarn. Vi kørte til Sydfyn mange gange. Efterhånden fandt vi ud af, at Fie og Jesper havde tænkt sig, at blive boende på Langegyde.
I 2005 blev Fie og Jesper gift, der blev holdt et stort bryllup i laden.
Erik er jo født på landet og havde et stort ønske om at blive vinbonde, når han gik på pension. Da hans hørelse var blevet værre og værre, besluttede vi, at vi ville finde et sted med en sydvendt skråning. Jeg ville gerne bo tæt ved en strand og samtidig nær ved en by, hvor der bl.a. var mulighed for at lære spansk. Jeg havde taget HF i spansk og ville gerne lære mere.
Januar 2006 købte vi Eskemosegyden 66 nær Faaborg. Det opfyldte alle vores ønsker og var oven i købet tæt ved lille Linea, som vi var glade for at passe, når der var brug for det.
1./10./2006 på Mogens’ fødselsdag blev Lauge født. Vi følte os forkælede med to dejlige børnebørn. Skønt at vi kan følge dem gennem barndomsårene!
Det har været fantastisk at spille i Odense Symfoniorkester. Vi har haft store oplevelser med koncerter både her i Danmark, men også i udlandet på vores mange turnér. Vi har haft mange dejlige kolleger, spillet meget fantastisk musik. Det har betydet meget for mig, at Erik og jeg har haft alle de dejlige oplevelser sammen.
Det er hårdt for ørerne at spille i orkester. Erik havde bl.a. basunerne en halv meter bag sig og jeg sad meget af tiden med fløjter og oboer lige i nakken.
Erik fik tinitus og hørte dårligere og dårligere, så han måtte holde op i orkesteret september 2008. Jeg hører ok, men fik desværre en høreskade, der bevirkede, at jeg fik direkte ondt i ørerne ved visse høje toner. Særlig slemt var det med fløjter. Jeg fik også en form for susen i ørerne, så jeg måtte holde op ca. et år efter Erik.
Mogens var så heldig at få en fast stilling som lærer i musik og billedkunst på Rådmandsskole i København. Han fandt også en dejlig lejlighed på Nordre Frihavnsgade 37 på Østerbro.
Det har betydet, at vi mange gange har taget turen der over.
Mogens har mange gode venner, bl.a. Rikke Brogaard, som ved kunstig befrugtning med hjælp fra Mogens blev gravid med Rosa.
Rosa blev født den 12./6.-2011 (Rosa Lui Bæk Brogaard).
2017 blev Linea konfirmeret. Det blev den sidste store fest på Langegyde 42.
Fie og Jesper skulle studere i Odense og Lauge spillede næsten hver dag fodbold i OB, så det blev for meget kørsel for dem. De flyttede til en lejlighed på Jagtvej i Odense.
Så solgte vi Langegyde 42.
2019 solgte vi sommerhuset på Fyens Hoved. Haven var blevet lidt for meget for Erik. Så fik vi også råd til at købe et hus til Fie og Jesper på Chr. Sonnes Vej 62, Odense M.
De (Lauge?) larmede nemlig lidt for meget til at bo i lejlighed. Overboerne var vist meget sarte!
Lauges konfirmation blev holdt i september 2020 på Chr. Sonnes Vej. Vi satte et stort telt op i haven. Det var en dejlig fest!
2019 havde vi Mogens med til Gran Canaria. Det var en dejlig ferie. 2020 havde vi både Rosa og Mogens med. Endnu en skøn ferie. Til daglig ser vi jo ikke Rosa så meget, som vi ser Lauge og Linea. Vi kunne se, at Rosa nød ferien i fulde drag. Det gjorde vi sandelig også.
Erik og jeg nyder vores pensionisttid. Vi har været på mange ferier både sydpå og herhjemme. Dejligt at komme ned til varmen om vinteren især de Canariske Øer. Forår og efterår er det de græske øer der lokker. Især Kreta er vi blevet glade for. Her hjemme nyder vi huset og haven. Vi har tre katte lige nu (januar 2024). Vi har huset fyldt med dejlig kunst, det meste er lavet af nærmeste familie, som også har bidraget med fine etiketter til vores vine. Vi har også dejlig vin fra vores vingård og nyder at kunne levere fra lageret til børn og børnebørn.
Erik er blevet fantastisk dygtig til at lave god vin, især er den mousserende meget populær! Mine hjemmebagte boller er også populære og Erik elsker småkagerne.
Vi går mange ture, bl.a. Nab runden til stranden. Vi kører også lidt ud i omegnen og går ture bl.a. ved Dyreborg og Holstenshus med diverse ture i skovene ved Sanatoriet og Bittenhus, rundt om Sundsøen, tur langs vandet til havnen o.s.v.
Af og til finder jeg celloen frem, det er lidt i perioder, mest om vinteren.
Vores flygel bliver flittigt brugt, både af Mogens, Linea, Lauge og jeg.
Vi har i et par år lavet julekalender på vores hjemmeside. Hele familien har været i gang over temaet, musik og/eller vin!
Samvær og hygge med familien har 1. prioritet for mig.  

Børnebørn:

Linea Eleanor Carstensen, født 18./11.-2003.

Lauge Tristan Carstensen, født   1./10.-2006.

Rosa Lui Bæk Brogaard,   født   12./6.-2011.

Tilbage

Erik Carstensen

Livsbeskrivelse, 28./6. 2019.

Barndom i Agtrupskov.
Jeg blev født den 4. marts 1945 på Skovgård i Agtrupskov, som ligger i Sdr. Bjert sogn.
Min mor: Inger Carstensen (født Vaaben) blev født 6. / 10. 1910 i Seest.
Min far: Andreas Carstensen blev født 20. / 3. 1907 i Sdr. Bjert.
Min barndom husker jeg som lykkelig. På gården var der masser af plads, far og mor var altid hjemme og med fire ældre søskende (Arne, Kirsten, Ruth og Anna Marie), var der altid gang i forskellige aktiviteter. Ruth lærte mig at læse før jeg kom i skole.

Agtrupskov skole
havde to lærere og to klasseværelser.
1. og 2. klasse blev undervist om eftermiddagen i klasseværelset, som lå til venstre.
3. og 4. klasse blev undervist om formiddagen i klasseværelset, som lå til venstre.
5, 6 og 7. klasse gik i skole både formiddag og eftermiddag i klasseværelset, som lå til højre.
Vi lærte dansk, regning, danmarkshistorie og en masse bibelhistorie.
Lærer Lauritsen var organist i Bjert Kirke og kunne spille violin.
Vi lærte ikke fremmedsprog og heller ikke matematik.
I 5. klasse var vi nogle få elever, som fik lov til at følge engelsk-timerne i Agtrup skole.
I 6. klasse lukkede den gamle skole og vi blev flyttet til den nye centralskole i Sdr. Bjert.
Nogle af lærerne, som var flyttet med fra de små landsbyskoler, forstod ikke at takle urolige børn pædagogisk. I dansktimerne blev jeg som regel sat ud på gangen.

Ind i musikken.

Da jeg var 12 år, købte jeg en trompet og forsøgte at få det til at lyde som Louis Armstrong.
Jeg gik til undervisning i Kolding og vi var fem drenge, som startede et jazzband.
Jeg valgte at gå ud af skolen efter 7. klasse. Jeg troede at jeg ”bare” skulle være landmand og min far var ikke den, som fik mig til at skifte mening.
I vinterhalvåret var jeg på Skamlingsbanke Ungdomsskole.

Ungdom.

Efter to hårde år i forskellige jobs i landbruget og på fabrikker i Kolding, fik min kammerat Svend Nielsen og jeg job på to nabogårde i Gudbrandsdalen i Norge.
Det halve år vi var der var en god tid, mit arbejde blev påskønnet og vi fik set en del af omegnen og Jotunheimen.
Jeg var 17 år, da jeg blev elektrikerlærling i Sdr. Bjert. På teknisk skole i Haderslev var der en dygtig matematiklærer, som kunne forklare stoffet, så jeg pludselig forstod det.
Jeg fandt ud af, at der foruden dårlige elever også findes dårlige lærere.

Musikken:

I et par år spillede jeg jazz på klarinet.
Sideløbende med arbejdet som elektrikerlærling var jeg begyndt at synge i kor.
Den klassiske musik trak mere og mere og jeg spillede blokfløjte i forskellige sammenhænge.
Jeg købte en obo, som jeg selv forsøgte at lære at spille på.
Efter læretiden blev jeg indkaldt til Civilforsvaret i 10 måneder.
Jeg fortsatte jeg med at synge i koret i Kolding. På de lange vagter øvede jeg mig på forskellige musikinstrumenter.

Sommeren 1968
meldte jeg mig til et musikstævne i Reinbek i Tyskland.
Der fandt jeg ud af, at jeg passede godt ind blandt andre musik interesserede.
Der var særlig en sød pige fra Odense på knap 18 år, som spillede cello.
Da jeg var i bil, tilbød jeg, at hun og en kammerat på violin kunne køre med til Danmark.
Jeg var ikke nogen Don Juan, så det blev ikke til mere den sommer.
Min kammerat Svend Nielsen var også blevet elektriker og efter sommerferien skulle vi i Odense begynde at læse til el installatør.
Her var der god mulighed for at gå til koncerter og kigge efter den søde cellist.
Efter et halvt år lykkedes det at få kontakt med Susanne (født Rasmussen) og vi spillede mange duetter for obo og cello.
I 1969 skete de mange ting. 25. maj blev vi forlovet, jeg fik min installatøreksamen, jeg kom ind på musikkonservatoriet med obo og om efteråret købte vi en etageejendom på Reventlowsvej 67 i Odense. Susanne gik på konservatoriet og var organist i Ryslinge Kirke.
Jeg tjente lidt penge ved at pudse vinduer om lørdagen.

Den 1. august 1970 blev Susanne og jeg gift i Sanderum kirke
, hvor Susanne var blevet ansat som organist.
Efter to år på konservatoriet bestod jeg ikke en vigtig prøve.
Jeg havde dog haft en lærer i kammermusik, som tilbød at tage mig som elev.
Da han spillede fagot, skulle jeg ”bare” skifte instrument.
Han gav mig undervisning hele sommerferien 1971 og til september blev der lavet en optagelsesprøve bare for mig – og jeg kom ind.
Nu gik det så hurtigt, at jeg gennemførte de to års forskole på et år.

1. oktober 1973 blev Mogens født
.
Susanne begyndte som assistent i Odense Symfoniorkester og blev fastansat som cellist i april 1975.
Efter 5 år på Det fynske Musikkonservatorium fik jeg diplomeksamen i 1976.

29. august 1976 blev Jesper født
.
Jeg ville gerne lære mere, så jeg tog musikpædagogisk eksamen i 1978.
Sideløbende var jeg til konkurrencer i flere orkestre og fik et vikariat i Det Kongelige Kapel.
Efter et halvt år med opera og ballet vandt jeg en konkurrence i Ålborg Byorkester som 2. fagottist og begyndte i Ålborg i august 1978.
Samtidig blev jeg fagotlærer på musikkonservatoriet i Ålborg fra 1978 - 1983.
December 1978 flytter vi til en to - etagers villa på Ellekærsvej 18 i Odense.

1./1. 1979 blev jeg ansat i Odense Symfoniorkester
som 3. fagottist med pligt til at spille kontrafagot.
I 1979 købte vi en lille hytte lige ned til vandet ved Bøgebjerg Strand, hvor Mogens og Jesper blev fortrolige med vandet.
Vi havde hytten til 1995, hvor vi købte et sommerhus på Fyens Hoved.
Jeg var blevet grebet af windsurfing og Fyens Hoved var et rigtigt godt sted, når vi ikke lige var ved Klitmøller.
Fra 1984 har jeg undervist i fagot på Det fynske Musikkonservatorium og på Kolding Musikskole.
På konservatoriet underviste jeg indtil 2004.
Jeg har også spillet fast i Odense Blæserkvintet i mange år.
Vi har haft mange gode år i Odense Symfoniorkester med fantastiske kolleger og koncerter.
Vi har været på mange turne’er, f.eks til Spanien, Sovjetunionen, Kina, USA, Holland og Tyskland.
Vi har spillet musik komponeret af verdens største komponister, jeg fik dog også lyst til at skabe noget musik selv.

Jeg har komponeret
: Gråtoner for cello og fagot, uropført i 1998 af Susanne og jeg.
Blæserkvintetten er skrevet i 1997, men aldrig opført.

Sonate for fagot og klaver fra 2001 blev uropført søndag den 18./4.- 2004. Fagotstemmen blev spillet af min elev,
Morten Østergaard, som jeg har tilegnet sonaten.
Trio for klarinet, fagot og klaver fra sommeren 2008 blev uropført søndag den 21./9.- 2008 i Gl. Holte Kirke og gentaget i Engholmkirken i Allerød den 28./9.
Igen med Morten Østergaard på fagot.

Vinbonde.

På et tidspunkt blev jeg klar over, at min fremadskridende dårlige hørelse ikke kunne forenes med mine jobs som musiker og fagotlærer.
Vi havde besluttet os for at blive vinbønder i vores pensionist - tilværelse.

I 2006 købte vi derfor en ejendom tæt ved Faaborg
med 6000 m2 grund.
Grunden hælder mod syd og ligger tæt ved vandet. Der skulle først fældes en masse træer og buske, men i maj 2006 plantede vi ca. 350 vinstokke.
I september 2008 holdt jeg op i symfoniorkesteret. Susanne blev i orkesteret til sommeren 2009.

Jesper blev gift med Ann
Sofie (født Andersen) i 2005. De er uddannede lærere og har en kandidat i Kunst og Kulturformidling.
De har to børn:
Linea Eleanor Carstensen blev født 18. / 11. – 2003.

Lauge Tristan Carstensen blev født 1. / 10. - 2006.

Mogens er lærer i København. Han er endnu ikke gift, men har en datter:

Rosa Lui Bæk Brogaard blev født 12. /6. - 2011. Hendes mor er Rikke Brogaard, som danner par med Sofia.

Tilbage